Intensiv Dynamisk Coaching

Et intensivt individuelt udviklingsforløb til ledere, konsulenter og specialister

Et udviklingsforløb til dig, der vil endnu mere


 

Intensiv Dynamisk Coaching er et intensivt individuelt udviklingsforløb til ledere, konsulenter, specialister og andre, der i arbejdslivet har opdaget, at ambitionerne, potentialet og dine evner vil endnu mere, men at du i nogle situationer lader dig bremse.


Til dette arbejde er jeg uddannet Intensiv Dynamisk Coach hos Mott & Coughlin. Deres metode er beskrevet i artiklen Intensiv Dynamisk Coaching i bogen Følelser i ledelse redigeret af Elmholt & Tanggaard.

 

I Intensiv Dynamisk Coacing sætter vi et mål for forløbet, som skal understøtte dine karrieremæssige ambitioner. Derefter undersøger vi din ”inderside”, hvor vi er nysgerige på, hvilke bevidste og ubevidste ”stopklodser”, der står i vejen for dine karrieremæssige mål.







Hello world




Din følelsesmæssige energi er din rå livskraft. Alle dine følelser er dine. De er hverken negative eller positive. Hvordan du bruger dem, og hvordan det virker, kan være godt eller skidt for dig.



Laura Mott, PhD. Specialist i organisationspsykologi.


Hello world

Holder dine indre stopklodser dig tilbage?


Ofte er stopklodserne tydeligere i nogle situationer eller i forhold til nogle bestemte personer. Dette er godt tegn på, at her skal vi være grundige og undersøge, hvad der sker med din adfærd såvel som dine tanker og følelser. 


Disse indre stopklodser kan vise sig i form af usikkerhed, nervøsitet, ængstelse, tvivl, "i følelsernes vold", nølen, hidsighed eller pleasende adfærd. I coachingsessionerne arbejder vi på at bevidstgøre disse, så du kan tage stilling til om du fortsat vil lade dem styre dig, eller om du vil tage din power på dig.




Kend dine følelser og tag din power tilbage

For at tage din power tilbage, skal du kende dine følelser godt. Vores grundfølelser er: Glæde, vrede, sorg, afsky, overraskelse og frygt. Jeg vil fx spørge dig, hvor i kroppen du kan mærke dine følelse. De er der jo alligevel 😊 Du skal lære at være mere komfortabel med din følelsesmæssige energi og vide, hvad du realistisk kan bruge dem til.


På den måde kan du gradvist få udvidet dit handlerepetoire, stå ved din power og få langt større glæde og udbytte af din kraft og energi. 

Grundfølelserne har hver deres funktion for vores liv og overlevelse. 


Menneskets følelsesliv er skabt under evolutionen, sideløbende med andre af vores evner. Vreden mobiliserer til at sætte grænser, til kamp og det lange seje træk. Glæden skaber lyst, tiltrækning og sammenhold. Sorg tilbagetrækker energi, og minder os om at relationer (og livet) er flygtigt  og opløser følelsesmæssige bånd for at give plads til nye. Frygten får os til at dukke nakken eller flytte os. 








Vores følelser er altså nødvendige, men nogle gange bliver vi forskrækkede eller bange for vores følelser. Det sker især med de lidt sværere følelser såsom sorg og vrede. Nogle af os har lært, at "tage os sammen" og pakke følelserne vøk. Men det har en konsekvens. Vi står ikke ved, hvad vi mærker, og så går vi væk fra vores energi og laver overspringshandlinger i stedet. Vi kan komme til at spilde vores tid og energi på dette. Nogle af de overspringshandlinger, jeg møder hos ledere (og mig selv), kan være: At gøre sig mindre, at udsætte det svære, at undgå, at skifte emne etc.  Alt dette foregår jo ofte ubevidst. I Intensiv Dynamisk Coaching tager vi disse mønstre frem i lyset.



Det er derfor vigtigt for både din trivsel og succes, at du lærer dine følelser at kende, så du kan bruge den power, de vækker i dig. Det er dét, der hjælper dig med at sætte sunde grænser, stille rimelige krav til mennesker omkring dig, have øje for hvad der hører hjemme hos dig og kunne tage modige skridt hen mod det liv, du gerne vil leve.










Med rødder i ISTDP

Intensiv Dynamisk Coaching bygger på den evidensbaserede metode ISTDP (Intensive Short Term Dynamic Pschotherapy). 


ISTDP er en terapiform, som har vist sig at være en af de korteste og mest effektive veje til at afhjælpe psykologiske problemer.


Metoden skærer fokuseret ind til sagens kerne som ofte er vores besvær med følelser i specifikke situationer. Når vi har fået fat i kernen, undersøger vi, hvordan vi ubevidst håndterer følelser eller undgår dem. Dernæste identificerer og bearbejder vi de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre eller symptomer, som er årsagen til bøvlet.


ISTDP arbejder med hele psyken. Både den bevidste og ubevidste. På den måde skabes de bedste betingelser for en dybdegående og varig effekt.


Når vores følelser påvirker jobbet 


Tidligere har man skelnet mellem begreberne privat, personlig og professionel. Min erfaring som organisations- og ledelseskonsulent er at vores arbejde i høj grad også indebærer hele livspaletten, alle følelserne – de vanskelige og de
glædelige.


Mange ledere og fagprofessionelle bruger de fleste af deres vågne timer på arbejdet, så arbejdet påvirker i høj grad vores opfattelse af hvem vi er, og hvordan vi har det. Det sker ofte, at det private bliver et arbejdsanliggende, og at arbejdspladsens måde at behandle menneskene på påvirker os privat.


I dynamisk coaching arbejdet vi i midten, der hvor følelserne påvirker jobbet, og jobbet påvirker, hvordan vi har det og vores billede af, hvem vi er - og er i gang med at blive.


Eksempler på udfordringer, dynamisk coaching kan hjælpe med:


  • Du er stresset.


  • Du mister følgeskab.


  • Du får ikke de opgaver på arbejdet, du gerne vil have. 


  • Du føler dig ikke set i bestemte sammenhænge.


  • Du har mistet glæden ved det, der på papiret ser rigtig godt ud. 


  • Du har tabt din energi og synes måske ikke, at tingene giver mening for dig længere.


  • Du har en tendens til at vende problemer indad med stress-symptomer til følge.

 

  • Du har store ambitioner, men du kommer igen og igen til at underspille dig selv.





Sådan foregår det

1.


Mine kunder kontakter mig typisk, fordi de har opdaget, at de havner i et mønster, der spænder ben for det, de gerne vil opnå i livet. Livet og karrieren går ikke, som de havde håbet, og de er klar til at gøre noget ved det. Nogle af mine kunder har allerede arbejdet med sig selv på det kognitive plan, og nu er de klar til at gå et spadestik dybere.

2.


Herefter mødes vi enten ved mine lokaler ved Nibe, på din arbejdsplads eller vi holder samtalerne online. I samtalerne kigger vi på de dynamikker, der styrer dit liv. Det første skridt er at få spejlet de ubevidste dynamikker, så du kan tage et bevidst valg og tage stilling til: Hvilke dynamikker hjælper dig med at nå det, du gerne vil, og hvilke er destruktive for dig?


3.


Under samtalerne arbejder vi med de ubevidste mønstre, dine følelser, kroppen og at bruge følelserne til at skabe energi og handlekraft. Vi undersøger også "nuet", altså hvis dit mønster opstår mellem dig og mig i samtalen.Vi arbejder med, hvordan du bruger energien til at være modig og gå efter det, du vil have ud af livet. Derfor får du typisk konkrete handlingsopgaver, som du skal eksperimentere med og lære af fra gang til gang.  




“Når det er meget kaotisk for mig selv, hjælper dynamisk coaching med at gøre det klart og finde ud af, hvad det er for nogle følelser, der ligger bag de forskellige ting. Rikke hjælper med at give alle følelser værdi og finde ud af, hvordan man kan omsætte følelserne til energi, der kan bruges noget. Dynamisk coaching hjælper mig med at reflektere over min egen adfærd.”.



Pia Elkær

HR Konsulent, RSM Danmark

Kontakt mig

 
 
 
 
Telefon42587664

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes